Zoneterapi bygger på gamle teorier fra Kina om, at der på fødderne er reflexområder som svarer til hver enkelt del af menneskelegemet. Det betyder at reflex zonen under fødderne ofte vil være ømme, svarende til det område af kroppen hvor der er problemer. Dette er udtryk for en blokering i energibanen i området og på reflexstedet. Ved at gennemarbejde reflexerne på fødderne, påvirkes det område man ønsker at behandle.
Zoneterapi giver en øget produktion af hormonerne, endorfin og enkefalin. Disse stoffer kan måles i blodet, og har en morfinlignende effekt - hvilket vil sige, at de virker afslappende og smertelindrende. Der ud over sker der også en afslapning og stabilisering af det autonome nervesystem, dvs. den del af nervesystemet, som er udenfor viljens kontrol. Denne stressforløsning bør ikke undervurderes, da den overvejende del af vore dages sygdomsproblemer givetvis er forårsaget af stress.
Zoneterapi er nok den alternative behandlingsform der er mest populær i Danmark. Hvis man sammenligner med udlandet er der i Danmark forholdsvis flere zoneterapeuter end andre lande. Der har været fokuseret meget på zoneterapi, man har lavet undersøgelser der dokumenter dets effektivitet, og det er nok den alternative terapiform der først bliver accepteret af sundhedsstyrelsen.
Reaktioner:
Efterhånden som behandlingerne skrider frem, kan man forvente forskellige reaktioner. Det kan være træthed, øget udskillelse af urin og afføring eller andet. Det er alt sammen af kortere varighed men af stor værdi for kroppen, idet organismen er i gang med at reagere. De forandringer/spændtheder, som kan føles i fodens struktur ved en zoneterapibehandling mindskes. Efter en serie behandlinger opleves ofte, at disse spændinger forsvinder og symptomerne aftager eller ophører.
Virkningsområder:
De fleste sygdomme kan påvirkes med zoneterapi og mange kan helbredes.
Når man får zoneterapi er det bedst at ligge ned og slapper af, samtidig med at tøjet er løsnet.

